Bag FineTime, står ur-entusiasten Kristopher Fjeldgaard klar til at yde den bedst mulige service før og efter dit køb af et brugt luksus-ur. Vi tilbyder de fine og eksklusive ur-mærker til de rigtige priser, så du er sikret en god investering. Du kan trygt handle hos os, da vi garanterer at vores ure er 100% originale.

Beskrivelserne og billederne af urene giver et så retvisende billede af standen som muligt. Billederne er ikke efterbehandlede, så de brugte ure fremstår i bedre stand end de er, og kan ved forespørgsel fremsendes i fuld opløsning. Vi sælger ikke overpolerede brugte ure med beskrivelsen “super stand”.

Vi sælger, bytter, køber og tager brugte luksus-ure i kommission og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis vi ikke lige har det ur du søger – vi kan skaffe det meste.

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

9 hurtige spørgsmål til indehaveren

 
Hvad er det, der tiltrækker dig ved mekaniske urværker?

Jeg har så længe jeg husker, været fascineret af mekanik og finmekanik i særdeleshed. Jeg tror at interessen begyndte med at min far gav mig et fjernstyret modelbilssamlesæt i fødselsdagsgave. Senere i mit voksne liv, har jeg fået øjnene op for finere håndværk og kunst. Netop finere mekaniske ure, repræsenterer for mig det ypperste indenfor finmekanik, kunsthåndværk og tradition. Det er befriende i en tid hvor næsten alt produceres med fokus på pris og høj volumen, men på bekostning af kvaliteten.

Er det hovedsageligt mænd, der køber mekaniske ure?

Jeg tror at de fleste mænd helt grundlæggende er mere fascinerede af mekanik end de fleste kvinder og det er da også langt størstedelen af mine kunder, der er mænd. Der er dog heldigvis undtagelser der bekræfter reglen.

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

Har du et godt råd til førstegangskøberen?

Når du har besluttet dig for uret, skal du gøre op med dig selv om du ønsker at købe uret fra nyt, eller spare en skilling og købe et brugt eller ny lignende et. Især med brugte ure er det vigtig at du har tillid til sælger, hvadenten det er hos en privat person eller hos en urhandler. Handles der brugt er det vigtigt at prisen på uret holdes op imod urets stand, tilbehøret og evt. servicehistorik. Alt for mange fokuserer for meget på prisen og ender måske op med et ur i mindre god stand. Omvendt kan det i nogle tilfælde være en fordel at købe et lettere ramponeret ur og spare pengene, hvis det går bedre i tråd med den tiltænkte anvendelse af uret. De førstegangskøbere jeg har oplevet, har dog vægtet en god stand og tillid til sælger meget højt.

Hvad skal man holde øje med, når man overvejer at købe et mekanisk ur?

Tjek altid urets grundlæggende funktioner, urets gang og gangreserve. Er det et ur med nogle år på bagen, er det altid en god ide at spørge ind til servicehistorikken. Sidst men ikke mindst, skal man være opmærksom på hælervarer. Sørg altid for at få en kvittering fra sælger.

Er mekaniske ure bedre end quartz ure?

Quartz ure holder tiden bedre og er på mange måder mere praktiske end de mere upræcise mekaniske ure. Det er finmekanikken, kunsthåndværket, traditionen og hele historien bag de mekaniske ure, som for mit vedkommende gør dem langt mere spændende og interessante. Den eneste undtagelse er det quartz Omega guld ur, som jeg har arvet fra min far og som tjente ham trofast igennem mange år. Lige netop det ur – quartz eller ej – har selvfølgelig en anden og langt større betydning for mig end noget andet ur nogensinde kan få.

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

Patek Philippe Nautilus 5711 1A-011

Hvilket ur er et godt begynderur for førstegangskøberen?

Det nemme, men langt fra altid korrekte svar, er en Omega eller Rolex sportsmodel. Jeg synes istedet at man skal gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt for en selv og ikke tænke så meget på hvad andre tænker. Det kan godt være at valget falder på et ur fra en af de nævnte mærker, men man skal gøre det fordi det netop er det ur, som giver den helt rigtige fornemmelse.

Foretrækker du selv vintage ure eller skal det være nyere ure?

Jeg kan begejstres lige meget over begge dele. Jeg er dog meget kritisk omkring stand og oprindelighed og det sætter en naturlig begrænsning på hvad jeg finder interessant af vintage ure. Det er med andre ord alt for sjældent, at jeg får øje på noget som ikke enten er overpoleret eller hvor skive, visere eller noget helt tredje er udskiftet med nyere og ikke oprindelige tidskorrekte dele.

Priserne for vintage ure er den seneste tid steget meget. Hvad tror du det skyldes?

Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Blandt andet vintage Rolex ure i god og oprindelig stand, er steget markant og især de mere usædvanlige varianter af de populære sportsmodeller er skudt i vejret. Interessen for de gamle ure, tror jeg skyldes at der er en helt anden aura omkring et gammelt ur.

Hvis du selv måtte vælge uden at tage hensyn til økonomi, hvilket ur skulle du så eje?

Jeg er så heldig at eje mit drømmeur, nemlig et A. Lange & Söhne Double Split i platin. Nu er drømme jo flygtige, så det kan mod forventning ændre sig, men jeg tror det nu ikke…
 
Facebook: facebook.com/finetimedk
Instagram: instagram.com/finetimedk